English / 

 Deutsch

Byen Trilla

Spørgsmål? Kontakt os

Byen har sin helt egen charme med smukke stenhuse,

og udsprungne træer i februar

håndmalede vejskilte

Hos indbyggerne i Trilla møder vi en enestående imødekommenhed og hjælpsomhed, og det gode fællesskab i byen skaber hygge og en glad atmosfære.

14 km fra Trilla ligger byen St. Paul de Fenouillet, hvor der er indkøbsmuligheder i det store, velassorterede Champion supermarked. I byen findes også caféer og restauranter.

I Trilla er der indkøbsmuligheder hos:

brødbilen, som kommer til byen hver dag kl 11.30 med friske baguettes, croissanter og kager m.m.

grøntsagsbilen, som kommer til byen 1 gang om ugen med stort udvalg af friske grøntsager og frugt m.m.

slagter/købmandsbilen, som kommer til byen 1 gang om ugen med et fantastisk udvalg af delikat kød og købmandsvarer på køl.

Trilla er på alle årstider en skøn lille by, hvor de lokale mænd og kvinder mødes ved stenbænken midt i byen til en snak.

Månederne juli og august skiller sig ud ved at byde på særlige aktiviteter:

Ved siden af byens tennisbane og legeplads åbnes sommerbaren, som bestyres af lokale fra byen. I baren kan nydes kaffe, sodavand og drinks, og hver aften kl. 21 spilles petanque på pladsen foran baren. Alle kan deltage, øvede/uøvede og børn og voksne.

Petanque kugler kan lånes i baren. Det er sjovt og uforpligtende at deltage.

Hver lørdag grilles på den store grill ved baren og man kan købe grillmaden til billige penge. Det er meget hyggeligt, og der er altid stor tilslutning til grillaftenerne af både feriegæster og lokale.

Der er desuden adskillige små musik arrangementer på pladsen foran baren.

I juli måned afholdes en større koncert med et fransk band. Dette er et "must" for enhver lille fransk by.

Trilla holder sit eget loppemarked, "vide grenier", i august, som de lokale gør meget ud af. Her kan man finde skønne franske loppeting og nyde hjemmelavede brændte mandler, pandekager m.m.